Danmarks Statistik har netop offentliggjort tallene for betalingsbalance og udenrigshandel. I juni steg eksporten af varer og tjenester til 193,5 mia. kr., mens importen faldt 0,7 pct. til 164,8 mia. kr. Ser man på hele andet kvartal, er eksporten steget 5,7 pct. og importen 6,9 pct. For første halvår samlet lyder eksporten på 1.102,8 mia. kr. mod 1.048,2 mia. kr. i samme periode året før.

Kurs mod Europa

Retningen er lige så interessant som størrelsen. Eksporten til USA faldt 1,8 pct. i første halvår, presset af told og lav amerikansk vækst. Til gengæld er eksporten til EU steget omkring 10 pct. over det seneste år. 

Tyskland er et interessant særtilfælde. Statistisches Bundesamt opgjorde samlet tysk eksport til en stigning på 3,7 pct. i første halvår, mens tysk eksport til Danmark steg 8,1 pct. og nåede 13 mia. EUR. Det er hurtigere end gennemsnittet for tysk eksport til EU på 7,7 pct. Tysk import fra Danmark steg 2,8 pct. til 7,7 mia. EUR. Altså vokser handlen over den dansk-tyske grænse hurtigst i den anden retning end det generelle billede.

Men for dit valutasetup er retningen underordnet. Marginalen på valutaveksling er volumenbaseret, og den bliver opkrævet, hvad enten du sender penge ud eller får dem ind. Handlen mellem Danmark og Europa vokser i begge retninger. Antallet af vekslinger følger med.

Handler din virksomhed også mere med udlandet i år end sidste år? Så er det værd at regne på, hvad de ekstra vekslinger koster dig.

Euroen er den valuta, ingen tænker over

Handler du med Kina eller USA, holder du øje med kursen. Du ved, den kan svinge, så du tjekker den, inden du handler, og du tænker over, hvornår tidspunktet er godt.

Euro føles anderledes. Kronen er bundet til euroen gennem fastkurspolitikken, kursen ligger inden for et snævert bånd, og sandsynligheden for et voldsomt udsving er tæt på nul. Derfor tænker de fleste ikke på handel med Tyskland eller Holland som valutahandel. Det er nærmarkeder. Nabolande.

Men en stabil kurs og en gratis veksling er to forskellige ting. Hver gang et beløb går fra kroner til euro, lægger banken en marginal oven i markedskursen. Den optræder oftest ikke som et gebyr på betalingsnotaen, for den er ikke et gebyr. Den ligger inde i den kurs, du bliver tilbudt. Og den bliver opkrævet, uanset om kursen bevæger sig eller står stille.

Deri ligger paradokset. Kursrisikoen er mindst i euro, og derfor er opmærksomheden det også. Men det er ikke risikoen, marginalen afregnes efter. Det er volumen.

Et regneeksempel for både eksport- og importvirksomheder

Marginalen lyder som en decimal. Men for de små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der handler jævnligt med udlandet, bliver den til et beløb, du kan mærke på bundlinjen.

15 betalinger om måneden à 100.000 kr. giver 18 mio. kr. i årlige betalinger til udlandet. Med en valutamarginal på 0,4 pct., som er typiske vilkår hos mange banker, er det 72.000 kr. om året. Ved 0,15 pct. er tallet kun 27.000 kr. Forskellen er 45.000 kr. Kursen har ikke rørt sig en øre.

Og regnestykket går begge veje. Køber du varer i Tyskland, veksler du kroner til euro. Sælger du til eurozonen og får betalt i euro, veksler du tilbage til kroner. To vekslinger, to marginaler, samme princip.

Har din virksomhed 18 mio. kr. ud og 18 mio. kr. ind, er grundlaget 36 mio. kr. Ved 0,4 pct. bliver det 144.000 kr. om året. Ved 0,15 pct. 54.000 kr. En forskel på 90.000 kr. på handel med lande, hvor du knap nok tænker over, at valutavekslinger er i spil.

Kend dit tal, før du forhandler det

Problemet er ikke, at marginalen findes. Problemet er, at få kender deres egen.

Derfor har vi lagt en beregner på produktsiden. Tre spørgsmål om antal betalinger, typisk beløbsstørrelse og din nuværende marginal. På baggrund heraf får du et estimat på din årlige valutaomkostning og på, hvor meget kapital der i gennemsnit ligger bundet i transit. Kender du ikke marginalen, regner den med et branchegennemsnit.

Estimatet er vejledende, men det gør en usynlig omkostning til et beløb, du kan tage med i regnearket, når du skal vurdere, om du har det rette valutasetup.

Handlen med Europa vokser. For de virksomheder, det gælder, vokser antallet af vekslinger i takt. Det er værd at vide, hvad de koster.

Prøv beregneren her.